Polaritetsmassage

Healingsmassage fortsætterkursus

Deltagelse på dette kursus forudsætter at du har taget Grundkursus i Healingsmassage enten hos os eller hos en anden kursusudbyder, der arbejder udfra Kilden's principper. 

For at kunne føle os som hele mennesker, er vi nødt til at kunne rumme alle sider af os selv - både styrker og svagheder. Ofte forsøger vi at skjule sider af os selv, vi ikke vil se eller ikke er "stolte af". Resultatet bliver ofte, at disse sider hober sig op som indre frustrationer og ubalancer.

I selve massagen vil vi arbejde med polaritetsteknikker for at forbinde og skabe balance mellem kroppens forskellige dele og derigennem skabe helhed i psyken.

Vi vil øve os i at opleve energi, såvel i massagen som i forskellige sanseøvelser.

Vi vil arbejde med enkle, men meget dybtgående og afspændende healinger.

Grundlaget for dette kursus vil være de principper for Healingsmassage, som igennem 30 år er udviklet af Jørgen Warming og Inga-Clara Lepke på Kursuscentret Kilden i Valby.

Om fortsætterkurserne

Fortsætterkurserne bygger videre på Healingsmassagen og introducerer mere avancerede teknikker, hvor der arbejdes bevidst med healing og sansning af energi, både som en del af Healingsmassagen og i selvstændige healinger. De er samtidig væsentlige indfaldsvinkler til arbejdet med personlig udvikling.

Når du har taget Grundkursus i Healingsmassage, kan du følge fortsætterkurserne i den rækkefølge, der passer dig bedst.

Pris og praktisk info

Varighed 50 timer over fem dage – hver dag 9.00-19.00.

Pris 5.200 kr.
Forudbetaling 1.600 kr. – betales senest 10 dage efter tilmelding.
Restbeløb 3.600 kr. – betales senest 10 dage før kursusstart.

Prisen dækker undervisning, samt frugt/snacks og kaffe/the i pauser. Medbring selv frokost.

Til massagen medbringes 2 lagner, et tæppe og et lille håndklæde (ca. 45x90 cm.)

Vi har p.t. ikke mulighed for at tilbyde overnatningsplads, men kan henvise til lokale B&B, hoteller, vandrerhjem, sommerhusudlejning eller campingpladser.

Holdstørrelse: 2 - 6 deltagere.

Kursusdatoer

Onsdag d. 27. november – søndag d. 1. december - Polaritetsmassage (Hold nr. 2019-6)

Tilmelding

Du kan tilmelde dig ved at udfylde tilmeldingen her på hjemmesiden, via E-mail til mail@nykilde.com eller ved at ringe til os på tlf. 30 74 72 12.
Når vi modtager din tilmelding sender vi dig nærmere info om betaling.