Det skal gøre ondt før det bliver godt

Dette er en udtalelse, der ofte bliver knyttet til en massage.

Det er korrekt at man nogen gange må igennem en smertefuld periode mens kroppen forsøger at vende tilbage til sin oprindelige sundhedstilstand, men hvorfor så påføre den yderligere smerte?

Hvis nogen angriber os, så vil vi i de fleste tilfælde forsvare os. Vi vil spænde op og bygge et panser omkring os, så ingen og intet kan komme ind. Kroppen reagerer på samme måde. Den går i forsvarsposition når den bliver angrebet udefra. Den vil jo beskytte dig! Har den i en periode måttet arbejde ekstra hårdt for at holde sammen på dig, kan det panser den har bygget op, føles som permanente spændinger.

Du kan have overbelastet din krop ved hårdt fysisk arbejde eller træning. Du kan have fået en skade, som kroppen pakker sammen om for at passe på dig. Du kan have været udsat for følelsesmæssige påvirkninger, måske stress og depressioner – også her forsøger din krop at hjælpe dig ved at pakke sammen om smerten.

Kroppen kan selv – men giver du den lov?

Det kan være svært med en travl dagligdag og udefra kommende pres og forventninger at give sig selv den tid der skal til, for at kroppen kan følge med. Ofte søger vi de hurtige løsninger. Smertestillende medicin giver os et frikvarter, hvilket kan være fint – men hvad gør du når virkningen ophører? En massage med hårde tryk på de smertende muskler kan for en stund bedøve – men hvad gør du når bedøvelsen ikke virker mere? I begge tilfælde oplever kroppen noget nyt, den er nødt til at forholde sig til – forsvare sig mod.

Kontante hårde tryk kan hjælpe i de tilfælde hvor noget i kroppen har sat sig fast og skal løsnes, men ofte hjælper det lige så godt – eller endda bedre – at møde spændingerne med accepterende, omsorgsfuld berøring.

Jeg oplever ofte under en massage, at den krop jeg behandler sender signaler til mig. Den kan eksempelvis finde på at sige: ”Åh ja, bliv lidt der! Bare hold din hånd der! Mmmmmm….”. Langsomt mærker jeg så hvordan der indfinder sig en ro i området og først derefter kan jeg fortsætte.

Hvis ikke kroppen føler sig mødt, får den aldrig mulighed for at slippe de dybe spændinger. Føler kroppen sig mødt på ét område, vil det have indvirkning på hele kroppen og dermed også på det menneske, der lever med den.

Scroll to Top