Forleden dag hørte jeg Joan Osborne synge ”One of us” i radioen.
En sang jeg har hørt mange gange, men denne dag lagde jeg særligt mærke til teksten og det satte nogle tanker i gang hos mig.
Det er specielt verset:
”What if God was one of us?
Just a slob like one of us.
Just a stranger on the bus
Tryin' to make his way home?”
... der fik mig til at reflektere.
Hvad hvis Gud var en af os?
Bare sådan en sjuske som en af os.
Bare en fremmed på bussen
Som forsøger at komme hjem?
I min verden er Gud ikke bare en af os, men Gud er indeni os.
Det guddommelige findes i hver enkelt af os.
Det guddommelige skal ikke søges udenfor, i et fiktivt billede skabt af alverdens lærde og skriftkloge igennem tiden - oftest ud fra de bedste meninger og overbevisninger.
Er det mon ikke tiden til at erkende, at vi ikke bare kan overlade hele ansvaret til en gud? En gud, som ovenikøbet er så farvet af forskellige kulturer og levevis at det fører til stridigheder lande og mennesker imellem.
Tænk hvis vi møder ”sjusken”, den fremmede og alle de andre som guddommelige væsener?
Møder dem ud fra det guddommelige vi selv indeholder og ikke bare dømmer dem på forhånd ud fra det billede vi umiddelbart ser. Et billede som er farvet og formet af generationers domme.
Ikke møder dem med det formål at få dem til at ligne os, men accepterer at alle er forskellige, både i tanker og handlinger - dog med den fælles ting at det guddommelige lever indeni hver enkelt.
Hvad hvis Gud var en af os?
I min verden er Gud os alle. Det guddommelige lever i alt og alle. Vi behøver bare at mærke og lytte indad. Det er ikke nemt, det er ikke enkelt, for vi har altid søgt udenfor.
Verden er en helhed - ikke en sammensat ting med dem fra det land og dem fra det land og så for øvrigt alle de andre, for slet ikke at forglemme naturen og sån’t.
Det guddommelige er også en helhed, formet ud fra menneskers inderste kerne (du må gerne læse sjæl). Her er der rent. Her er der fred. Her er der accept.
Hvis vi lader tankerne og dogmerne regere, vil mennesker aldrig finde ro. Der vil fortsat være stridigheder, krig, undertrykkelse, mistrivsel...
Hvis vi lader det guddommelige i os alle forme verden, så bliver verden igen en helhed.
Så tror jeg roligt vi kan stige på bussen og komme hjem.
.
Denne tekst er ikke møntet på bestemte personer, trosretninger eller kulturer. Den er udelukkende baseret på ord der opstår i mit eget indre.